Trends

Hvad kommer til at trende i 2021?

Hop forrest i bussen,
og spot de nyeste trends!

Nu tager vi et lille kig ind i krystalkuglen – med en smule hjælp fra Pinterest. Pinterest er på mange måder en platform man bør holde øje med, og derudover ligger de inde med rigtig meget data om, hvad vi alle sammen går op i for tiden, og hvilke trends vi kigger efter. 

Ved årsskiftet lavede de deres årlige Pinterest Predicts, som indeholder nogle af de trends, Pinterest regner med bliver store i 2021. Vi har udvalgt nogle af dem, og disse trends kan være værd at tænke ind i sin markedsføring, for det kan godt svare sig at være med på moden. 

Her er nogle af de trends, de regner med bliver en ‘thing’ i 2021. 

  • Low-key bryllupper
    Pinterest regner med at små, uformelle bryllupper bliver en trend i 2021. Det kunne være et lille bryllup i baghaven eller et stille og roligt bryllup på rådhuset.

  • Håndarbejde anno 2021
    Det er svært at sige, hvornår vi for alvor kan begynde at rejse på ferie igen, og det resulterer i meget tid derhjemme. Pinterest forudser, at flere vil begynde at fordybe sig i mindre håndarbejdsprojekter som for eksempel læderarbejde og hækling.

  • Vibey lights
    80’erne har ringet og mindet os om, hvor fedt neonlys er. Et vigtigt element i at lave lækkert indhold til sine platforme er lys, og der er ikke noget bedre end interessant lys. LED-lys, RGB-lys, nattehimmel-lys og meget mere bliver højst sandsynligt en stor ting i 2021.

  • Michelin ala hjemme i samtalekøkkenet
    Vi har meget tid hjemme for tiden, og det forudser Pinterest kommer til at betyde, at vi vil gå mere op i vores madlavning. Her taler vi ikke om noget hurtigt baksen sammen, men derimod brødkunst, hjemmelavet te og cheesecake 2.0.

  • Sneglehus-drømme
    Måske har du allerede lagt mærke til, at campervans, ombyggede biler og autocampere er en upcoming ting. Pinterest forudser, at den trend kommer til at vokse. Rejser til sydhavsøer skal man kigge langt efter lige nu, men med et rullende hus er det muligt at få en snert af ferie og ikke mindst frihed.

  • Søvn er nøglen
    Man skulle tro, at søvn altid har været ind, men nu er søvn altså egenomsorg. Igennem årene har der været mange bud på, hvad den ypperste egenomsorg er, men Pinterest forudser, at søvn bliver et emne i 2021. Det kan både være optimering af søvnen, yoga inden du går i seng og hvilket natsæt du bare MÅ have. 

Tag et kig på Pinterests forudsigelser og tænk over, om der er noget, I kunne bruge eller flette ind i jeres markedsføring – det er godt giver ud!

Læs også vores blogindlæg om, hvordan man kommer i gang med content marketing her!

Vil du lære mere?
Se vores kurser her.