Case: DET GRØNNE REJSEHOLD

En eftermiddag med nyuddannede, der skal formidle virksomheders grønne visioner i fremtiden.

Målet

Det Grønne Rejsehold er startet af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Rejseholdet består af nyuddannede fra flere forskellige uddannelser. De har det til fælles, at de ønsker at arbejde med bæredygtighed. Rejseholdet får først undervisning i forskellige bæredygtige discipliner og derefter bliver de sendt ud til forskellige virksomheder, hvor de er i praktik i en periode. Rejseholdet bliver undervist af mange forskellige fagfolk, men de manglede at få dækket kommunikationsdelen, for én ting er at arbejde med bæredygtighed – noget helt andet er at fortælle om det. De manglede altså kommunikationskyndige til at undervise holdet i, hvordan de fremadrettet skal formidle deres arbejde med bæredygtighed. Derfor meldte vi os på banen, fordi der er et enormt overlap mellem vores viden og den viden de manglede.

Hvorfor valgte NBEN video- og storytellingkursus?

Indenfor markedsføring eksisterer disciplinen ‘grøn markedsføring’. Det er den del, der beskæftiger sig med at markedsføre grønne tiltag – vel at mærke uden at ende i en green washing-shitstorm. Grøn markedsføring er vores primære område og derfor blev vi valgt til at undervise Det Grønne Rejsehold. På holdet sad ingeniører, kommunikationsuddannede og meget mere, så vi tog ‘grøn markedsføring’ helt fra bunden. Vi møder virksomheder, der arbejder med bæredygtighed, hver dag, og derfor kunne vi give holdet et godt indblik i, hvilke udfordringer, de højst sandsynligt ville møde i deres praktik-virksomheder. 

Vi underviste dem både i grøn markedsføring med underemnerne green washing, green hushing, nudging og relevante vinkler på markedsføring. Derudover underviste vi dem i at lave video og tage gode billeder. Hertil introducerede vi noget af det gratis software, der er rigtig godt at bruge, hvis man er ny i content creation-faget. Vi havde for øje, at de skulle føle sig trygge i både at producere og dele indhold fra deres praktikperioder, men også bagefter. Vi delte ud af alle vores bedste staldtips, og vi havde en rigtig god dag med Det Grønne Rejsehold hos Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.

Services

  • Afklaring af deltagernes behov. 
  • En skræddersyet plan over emner, som oplægget skulle indeholde. 
  • Idégenerering ifht. emner og struktur i oplægget. 
  • Input ifht. de typiske udfordringer, vi ser, i virksomheder.

Produkter

  • Et skræddersyet oplæg, der indeholdt de væsentligste elementer ifht. markedsføring og grøn markedsføring. 
  • Introduktion til dos and don’ts inden for grøn markedsføring. 
  • Indføring i storytelling, green washing, green hushing og nudging. 
  • Hjælp til at afklare målgrupper og relevante platforme. 
  • Introduktion til at tage gode billeder og lave lækre videoer. 
  • Vidensdeling om do’s and don’ts ifht. billed- og videoproduktion. 
  • Introduktion til gratis software, der let at bruge som nybegynder som content creator.
  • Et udførligt handout til deltagerne, så de var klædt på til at lave deres eget indhold.

Aliquip quae scipit eros

"Aliquip quae scipit eros. Anim commodi maiores pharetra, arcu incidunt, omnis iste incidunt cursus. Officia ea numquam vivamus repellen. Minus fermentum litora."
Mikkel Rodkjær
Salg & Projektrådgiver, Direktør

Se flere cases

Hør mere om jeres muligheder