Case: Oplæg om
grøn markedsføring
Morgenmøde om greenwashing, green hushing og grøn markedsføring
for medlemmerne i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Er grøn markedsføring farligt?
En kold novembermorgen holdt vi oplæg om grøn markedsføring, greenwashing og green hushing for NBEs medlemmer. NBEs medlemmer består både af store virksomheder, organisationer, SMV’er og kommuner. Derfor var formålet med oplægget at give deltagerne en idé om, hvad der sker på området og ikke mindst sende dem hjem med en masse viden om, hvordan man undgår greenwashing og green hushing.
Vidensdeling for specialister
Mange af medlemmerne i NBE er fagspecialister, der har en enorm og indgående viden om materialer, certificeringer og lovgivning. Derfor tilpassede vi oplægget, så det både omhandlede bæredygtighedskommunikation, målgrupper og nogle af de vigtigste opmærksomhedspunkter i forhold til forbrugerombudsmanden og miljømarkedsføring. Derudover delte vi ud af helt konkrete råd om, hvordan de kan kommunikere sine grønne tiltag.
Services
- Skræddersyet oplæg om grøn markedsføring, der var tilpasset NBEs medlemmer
- Indføring i den grønne markedsførings begreber og deres betydning.
- Indsigt i målgrupper, deres adfærd og deres perception af bæredygtighed.
- Indblik i de nyeste undersøgelser på området.
- Opmærksomhedspunkter ifht. Forbrugerombudsmandens regler om miljømarkedsføring.
- Introduktion til dos and don’ts inden for grøn markedsføring.
- Input ifht. de typiske udfordringer, vi oplever, i virksomheder.
- Besvarelse af deltagernes spørgsmål.
- Et handout til deltagerne, så de kunne gå hjem med de væsentligste pointer
- Optagelse af oplægget til dem, der ikke havde mulighed for at deltage.