Case: Folkeuniversitetet
Aalborg
Folkeuniversitetet i Aalborg bliver besøgt af en bred målgruppe, der strækker sig fra pensionister til studerende. Derfor skulle deres indhold selvfølgelig, hvile på det, alle målgrupperne har til fælles – nemlig videbegær og nysgerrighed!
Målet
Målet for Folkeuniversitetet i Aalborg var at skabe større opmærksomhed omkring de kurser og foredrag, de tilbyder. Den største udfordring var, at emnerne spænder vidt og det samme gør målgrupperne. Derfor havde vi flere dialoger med Folkeuniversitetet om målgrupper, platforme, ønskede budskaber og ønskede mål for samarbejdet for at sikre, at de fik det mest effektfulde materiale. Og det overordnede mål var klart – at få alle målgrupperne genaktiveret og dermed tilbage til Folkeuniversitetet efter COVID satte en stopper for både kurser og foredrag.
Hvorfor valgte Folkeuniversitetet diverst indhold?
Som sagt spænder Folkeuniversitetets emner og besøgende bredt, og derfor var der behov for en bred indholdsindsats, så det var muligt at ramme målgrupperne forskelligt med forskellige vinkler. Vi hjalp Folkeuniversitetet med at identificere de mest relevante målgrupper, og fælles for dem var, at de er typerne, der ikke bare læser en overskrift. De vil gerne have baggrundsviden og oplyses på en spændende og levende måde. Derfor lavede vi en videostruktur til videoer med oplægsholderne. Med hver oplægsholder filmede vi to SoMe-videoer – en, der handler om et specifikt kursus/foredrag og en, der handler om deres felt mere generelt og en fun fact. Derved sikrede vi også, at videoerne får en længere levetid.
Derudover er Folkeuniversitetet for nylig flyttet ud på Kroghstræde ved Aalborg Universitet, og derfor ønskede de en video, der både kommunikerede deres kerneopgave, nemlig at pirre målgruppernes nysgerrighed, og samtidig vise, hvor de er flyttet hen. Dette resulterede i ‘Rejsevideoen’.
I alle dele af projektet indtænkte vi ‘forlængelser’ for at sikre, at FUA havde så meget materiale som muligt til både interne og eksterne platforme. ‘Forlængelserne’ var bla. korte ikke-emnespecifikke klip, stillbilleder af oplægsholdere, lokalerne, oplæg mm. Alt dette blev indtænkt i præproduktionen.
Services
- Sparring om indhold – både billeder og videoer med forskellige temaer.
- Afklaring af målgrupper. Vi fandt i fællesskab frem til, hvilke målgrupper, der var interessante at ramme med indholdet, og det er blevet en rettesnor for materialet.
- Definering af relevante platforme, så der var sammenhæng mellem indholdet, målgruppen og de ønskede budskaber.
- Kernematerialet fik de i flere forskellige formater, så det kunne bruges på mange forskellige platforme og til forskellige formål.
- Idéudvikling om indhold og potentielle indholdsmuligheder.
Produkter
- SoMe-videoer med oplægsholdere, der kort beskriver, hvilket område de er specialister på og en fun fact.
- Atmosfærevideoer fra Folkeuniversitetets nye lokaler på Kroghstræde.
- En ‘rejsevideo’, der forbinder nysgerrighed med turen fra Aalborg Midtby ud til Folkeuniversitetet.
- Dækbilleder, der både indgår i de forskellige videoer, men som de fik isoleret for at have video-bidder til generelt brug.
- Portrætbilleder af medarbejdere til brug på deres hjemmeside og i mailsignatur.
- GIFs med medarbejderbilleder, for at skabe mere liv på deres kontaktside.
- Stillbilleder af oplægsholdere, som kan bruges til programforsider og til opslag på sociale medier.