Work Smarter

Shiny Object Syndrome

Lider du af S.O.S.?

Hvad er ‘shiny object syndrome’? Og lider du af det uden at vide det? Hvis du gør, kan det være derfor, du nogle gange har følelsen af at køre i første gear hele tiden, i stedet for at arbejde effektivt, målrettet og smart. 

Hvis du lider af ‘shiny object syndrome’ vil du: 

Have svært ved at færdiggøre projekter
Du bliver ofte helt vildt engageret i nye projekter, men du glemmer samtidig at færdiggøre dine andre projekter. Det kan specielt ses indenfor strategier. Mange virksomheder bruger meget energi og mange penge på at lægge gode og langsigtede strategier, men hvis du lider af ‘shiny object syndrome’ skifter du hest før du overhovedet når at se fordelene ved strategien. 

Være dårlig til at planlægge dine idéer
Hvis du lider af ‘shiny object syndrome’ er du mere interesseret i nye idéer og du griber alle bolde, der kommer imod dig. Du kommer til at have fokus på at udvikle et nyt produkt i stedet for forholde dig til en mere langsigtet plan. Det er vigtigt at udviklingen af nye produkter passer ind i den langsigtede plan, for at strømline arbejdsopgaverne. Hvis det ikke er tilfældet vil der blive skabt mange halvfærdige løsninger, der i sidste ende er uudnyttet potentiale. 

Brænde penge af på software og platforme
Nærmest alle virksomheder har forskellige platforme og software, de bruger hver dag. Der er ingen ende på, hvor mange programmer man kan tilkøbe, som lover at gøre dit liv lettere og mere effektivt. Desværre er der en tendens til at tilkøbe alt for mange slags software, der i sidste ende gør arbejdsdagen langt mere kompliceret end den behøvede. 

Forvirre dig selv og medarbejdere
Vi kan alle sammen have tidspunkter, hvor vi er lidt rundt på gulvet, men hvis du lider af ‘shiny object syndrome’ får det også betydning for din omverden. Hvis du konstant skifter strategi eller retning i din virksomhed, vil det resultere i forvirring for både dig og dine medarbejdere. Hvis planen konstant skifter vil dine medarbejdere opleve, at det de før arbejdede hårdt på, pludseligt er ligegyldig og det vil sænke gejsten og tilliden gevaldigt. 

Var du skyldig i de ovenstående symptomer? Eller bare nogle af dem? Hvis du var, er du ikke alene. Lang de fleste mennesker lider nok af en grad af SOS, med mindre de har arbejdet meget aktivt på at komme af med det.

 

Lær at styre dit ‘Shiny Object Syndrome”
Hvis du lider af SOS, er der flere symptomer, som alt i alt betyder, at du er dårlig til at holde en linje i dit arbejde. Det resulterer i, at du tager for mange (lidt for) hurtige beslutninger og du forvirrer dem omkring dig. MEN ved at blive bevidst om dit SOS, og bruge disse 4 råd har du mulighed for at stoppe ‘ild-i-håret’-følelsen og arbejde målrettet. 

Beslut dig for en retning
Før du sætter dit team eller dine kollegaer til at arbejde på et nyt altomvæltende projekt, skal du stoppe op. Undersøg idéen grundigt og tænk over om det er den bedste løsning for virksomheden og virksomhedens ressourcer. Du behøver ikke at gribe alle bolde, der bliver kastet i din retning, og hvis du giver dig selv lov til at stoppe op og overveje konsekvenserne, kan du spare dig selv for de negative konsekvenser, der er ved en overilet beslutning. 

Kommunikér med dit team
Når du får en ny idé, skal du tale med dit team om det. Spørg dem om, hvad de synes om idéen og lyt til deres perspektiver, overvejelser og behov. Deres besyv vil hjælpe dig med at gennemskue om du er ved at tage en forhastet beslutning. Hvis du vælger at arbejde videre med din idé, vil de være glade for, at de fik lov til at komme med på råd.

Sæt langsigtede og kortsigtede mål i dine projekter
Når du beslutter dig for at gå i en ny retning, er det vigtigt, at du bevæger dig langsomt frem. Sæt langsigtede mål for alle projekter og hav et estimat over, hvor lang tid du tænker, at projektet vil vare. Sæt også kortsigtede mål, der kan hjælpe dig med at holde dig og dit team fokuserede. 

Skrinlæg kun projekter, når det er nødvendigt
Når dine langsigtede mål er på plads, skal du forsøge ikke at skrinlægge projektet før du har nået dine mål. Hvis du kan se, at projektet begynder at blive langt dyrere end estimeret eller at projektet bliver decideret ligegyldigt, kan du lave en undtagelse. Dog er det en fordel at nøje overvejer det, før du skrinlægger projektet. 

Shiny Object Syndrome er ikke en diagnose, du kan få stillet. Problemet ligger i, hvordan du forholder dig til din forretning og hvordan du vælger at udvikle den. Når du først er bevidst om disse tendenser, vil højst sandsynligt begynde at ændre en smule på din adfærd. Langsomt vil du blive bedre til at have en mere klar retning i dine arbejdsmetoder og for din virksomhed.

Vil du lære mere?
Se vores kurser her.