Storytelling

Hvad er storytelling ikke?

Storytelling er vigtig i jeres markedsføring
– men pas på disse fælder!

Storytelling er på alles læber og inden for markedsføring bliver storytelling ofte talt om som den hellige gral. Efter flere års erfaring med markedsføring ved vi (OM NOGEN), at det kan være udfordrende at definere og ikke mindst formidle god storytelling. Vi anbefaler altid virksomheder til at få hjælp til at definere deres storytelling, for det er svært at se sig selv udefra. Du kender det måske, når du skal skrive en Tinder-profiltekst, en jobansøgning eller en præsentation af dig selv. Det er svært at se sig selv udefra, udvælge de vigtigste informationer og man ville ønske, at der var nogle andre, der ville skrive det i stedet for. 

Med en hurtig rundtur på Google, kan man finde den første halve million bud på, hvad storytelling er, og hvad den skal indeholde. Der findes så mange “opskrifter” på, hvordan man laver god og vellykket storytelling. 

Men for at forstå storytelling kan det være en fordel at forstå, hvad storytelling ikke er. Her er 6 bud på, hvad storytelling IKKE er:

Storytelling er ikke:

  1. En laaang artikel om jer
    En god historie er ikke defineret af, hvor mange ord, der er brugt. Der kan være fantastisk storytelling i ét enkelt billede.
  2. ‘Bare’ en reklame
    Reklamer – nej tak. Gode, fængende historier med ægte følelser og indlevelse – ja tak.
  3. Om din virksomhed
    At fortælle nøgternt om din virksomhed er ikke god storytelling i sig selv. Det er nødvendigt at pakke fortællingen om din virksomhed ind i noget, folk kan huske – altså for eksempel følelser, passion og dedikation.
  4. Tal, fakta og specifikationer
    Pas på med endeløse fakta og tal. Storytelling skal kunne huskes, og noget af det vi er bedst til at huske er følelser, vi kan relatere til.
  5. Noget sejt/sjovt, der er sket
    En sjov anekdote fra formiddagspausen er ofte for intern for modtagerne (kunderne), og det kan resultere i, at kunderne scroller hurtigt videre.
  6. En salgstale
    Ofte skal du først sælge følelsen af dit produkt til kunderne inden, du overhovedet kan overveje at sælge selve produktet.

Vil du lære mere?
Se vores kurser her.